Dartklubben

Dartklubben a 21 marts 1991

Hold da helt k...!


6 drenge blev til mænd, stiftede familie og ønskede sig derefter tilbage til at være drenge igen. Det bliver man for en kort stund når vi er sammen her. Nedenstående lukkede billedarkiver er tænkt som inspiration til at genopfriske nogle af de mange gode stunder vi har gennemlevet sammen.

Kan du ikke logge ind kantakt da venligst hostmaster.   



Alle eventyr starter med ”Der var engang…”, og således også denne historie


Der var engang nogle drenge, der gerne ville spille dart, drikke øl, fortælle løgnehistorier og i det hele taget opføre sig som drengerøve. Det var den gang en mand var en mand og en bøsse var noget man skød med, og ingen havde hørt om GDPR. Drengene drak øl og gammel dansk (!), men ville gerne drikke mere øl, og aftalte derfor en forfærdelig masse spilleregler for pilekastningen. Formålet var at skovle kroner i kassen, så der med ujævne mellemrum kunne kastes ekstra meget øl i kloakken – gerne under eksotiske himmelstrøg, og altid med det samme motto: ”What happens in XXX, stays in XXX”.


Det med kroner var i gamle dage noget med at der blev samlet ind når aftenen var gået. Penge pusheren (aka. kassereren) tog byttet med hjem, og fik til formålet oprettet en konto i banken. Her blev mønterne deponeret, til det var tid at drikke dem op.

 

Tiden gik, drengene blev ældre, maden blev bedre og der kom rødvin på bordet. Gammel Dansk blev byttet ud til noget mere drikkeligt, og der blev stadig kastet pile (denne del udviklede sig ikke – drengene var stadig røvelendige til det). De eksotiske himmelstrøg blev byttet ud med Alperne, og badebukserne med ski og støvler. Her kunne historien tage en filosofisk drejning, og man kunne spinde en ende over hvordan drengene i dag ville se ud i et par Speedos, men det undlader vi.

 

Tilbage til penge delen af historien: Over tid blev kontante betalinger ændret til kontooverførsler, og på det seneste MobilePay.

 

Men fra starten af 90’erne til starten af 20’erne er der på pengefronten også sket noget andet: BFB (aka. Big Fucking Brother) er begyndt at interessere sig for hvad hvem som helst fortager sig hvor som helst. BFB har en ond storebror som hedder GDPR, og når de to sammen smøger ærmerne op og tager almindelige småfisk under luppen, så er man deeply fucked !!!

Hvis vi i Dartklubben havde haft 14 fantasiliarder på kontoen, og opført os som banditter i habitter, så var der helt sikkert ikke sket noget.

 

Men det har vi ikke – vi har kun 16.994 kr.

 

Og derfor har vi modtaget et brev fra NORDEA (vedhæftet), som på vegne af BFB og GDPR insisterer på at vi skal anskaffe os et CVR-nummer senest 23. marts, for ellers vil de begrænse adgangen til NORDEAs produkter.

Jeg ringede naturligvis og prøvede at fortælle den ”rare” NORDEA-dame at der måtte være tale om en fejl – at vi bare var en gruppe af drenge der drak øl  og kastede pile og sparrede op til en gang om året at drikke rigtig meget øl. Den fucking pis-kost var helt uimponeret – vi skulle bare have et CVR hvis vi ville have kontoen. Det var nemlig en foreningskonto. Det var nyt for mig – det var jo bare en konto jeg fik oprettet for knap 30 år siden, så vi havde et sted til pengene. Jeg prøvede at spørge ind til, om vi også skulle have et CVR hvis vi opbevarede pengene i en cigaræske derhjemme. Hun svarede at det var hun ikke sikker på, for vi var jo stadig en forening. Jeg spurgte hvordan hun vidste det, og hun svarede at det kunne man se på navnet på kontoen (se adressat i brevet). Så spurgte jeg om vi ikke bare kunne ændre navnet til noget andet, men det ville ikke hjælpe – nu havde de jo registreret kontoen som en foreningskonto.

 

Jeg anede her en sprække i hendes forsvar, og spurgte hvad der ville ske hvis vi flyttede pengene til en anden konto. Det synes hun ikke var en god ide – det svarede jo til at snyde, for vi var stadig en forening.

 

På det tidspunkt af samtalen opgav jeg at trænge igennem. Hun havde tydeligvis et DJØF-uddannelsesbevis, og var dermed vaccineret mod enhver form for reference til den virkelige verden. Jeg afsluttede derfor samtalen og gik på netbank og flyttede alle pengene væk fra kontoen. Så ringede jeg op igen til NORDEA og sagde at jeg gerne ville lukke en konto, vi ikke brugte mere. Det klarede den flinke fyr på 15 sekunder – han skulle bare lige have mit CPR-nummer.

 

Jeg har en anden konto i mit eget navn, som jeg ikke bruger længere, og jeg tror ikke hverken BFB, GDPR eller NORDEA har set skeptisk på den (endnu). Den hedder noget så neutralt som ”Netkøbskontoen”, og der står ingen penge på den. I morgen indsætter jeg dartsaldoen på den konto (og ændrer navnet), og så kører vi videre derfra. Hvis Kafka og Kammerat Napoleon (og NORDEA pis-kosten) ikke hopper på den, så må I sende en mail med vedhæftet fil til min fængselscelle…